fredag, august 31, 2007

YouTube for forskere

SciVee

"Fokus på Forskning" (Det Syddanske Bruxelles-kontor) skriver idag:
En webside, der er blevet givet tilnavnet YouTube for forskere, er blevet lanceret med det håb at bringe forskning tættere på folk.
SciVee, som siden hedder, gør det muligt at uploade afhandlinger såvel som præsentere disse i en podcast. Da siden stadig er meget ny, er indholdet begrænset, men menneskerne bag dette initiativ er sikre på, at siden vil bidrage til formidling af viden og forståelsen for forskning.
Fordelene for forskerne er således muligheden for at formidle deres forskning til et bredt nyt publikum. De er desuden i stand til at skabe en professionel profil og tilslutte sig forskergrupper.
Læs mere.....

mandag, august 20, 2007

Portal med undervisningsmaterialer og Galathea-tal

viden.jp.dk er en ny videnportal (aug. 2007), som indeholder:
- formidlede målinger fra Galathea 3-ekspeditionen, gjort overskuelige og søgbare og forsynet med lærervejledninger
- JP Explorer ekspeditioner
- tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab

Materialet er indekseret efter fag og niveau. De mere end 600.000 målinger fra Galathea er endnu ikke kvalitetskontrolleret til professionelt forskningsbrug og det er dermed jomfrueligt råmateriale, som elever og studerende får mulighed for at arbejde med. Målingerne kan importeres til Excel eller andre programmer, så eleverne / studerende kan lave grafer og behandle data.

Viden.jp.dk indeholder også Jyllands-Postens:
- undervisningsmaterialer (fra 1998 og frem)
- multimedieproduktioner
- artikelarkiv
- e-avis
- digitale landkort

Det meste er gratis og noget kræver adgang via Uni login (dvs. SkoleKom brugernavn og pasord).

onsdag, august 08, 2007

OnEdge

Dette nummer af Knowledge Labs tidsskrift, OnEdge handler om digital kommunikation. Alle artiklerne kan læses på nettet, hvis du ikke abonnerer på OnEdge (gratis). OnEdge nr. 1, august 2007, Tema: digital kommunikation.

Bortset fra Niels Helms introduktion og den første artikel, der handler om organisationers nye kommunikationsformer med omverdenen via blog, wikis o.lign., bygger alle artiklerne på forfatternes egne erfaringer.