tirsdag, december 27, 2005

Online annotering


Diigo (Digest of Internet Information, Groups and Other stuff) er et gratis online annoteringsredskab.

Man skal oprette sig som bruger i Diigo, da noterne ligger på Diigos server - men det er netop fordelen ved Diigo - dermed kan man dele sine notater med andre.
Der er en god flash med gennemgang af annoteringsredskabet her.

Redskabet er en betaversion, dvs. under udvikling, og man skal indtil videre anmode om at bruge det og håbe på en invitation i en email.

torsdag, december 22, 2005

Online tekstbehandling

Zoho Writer er ligesom Writey et gratis tekstbehandlingssted på nettet. Ud over at skrive, redigere og dele dokumenter, kan man eksportere dokumenter til Word, .pdf og sxw samt poste dem til blogs (Blogger/Typepad/LiveJournal)

Ovenstående tekst er skrevet i og sendt til bloggen fra Zoho Writer.

torsdag, december 08, 2005

Digitale geografiske kort

Skolernes Databaseservice - kaldet SkoDa

Basen er nu udvidet med Kort&Data, Det nye Geografisk Informationssystem (GIS).
I Folkeskolen.dk blev basen anmeldt d. 7. dec. 05 af Karen Ravn:

"Med kort fra fx 1840, 1900 og 1940 kan elever se, hvordan deres lokalområde har udviklet sig gennem tiden. Hvis der kommer en ny vejføring i skolens lokalområde, kan eleverne undersøge, hvilke konsekvenser det får for beboerne og for naturen. Via kort med veje og bygninger kan de se, hvilke beboere, der bliver berørt, og kombineret med kort over søer og vandhuller kan de se, hvad vejføringen betyder for naturområderne."

Google Earth er også et besøg værd - Google Earth kombinerer statelitfotos, kort og googlesøgning.

tirsdag, december 06, 2005

35.000 kr. kostede det ikke at spørge

CopyDans nyhedsbrev fra i dag omtaler en dom, der betyder at et firma i Nordjylland skal betale 35.000 for at have bearbejdet en kunstners værk i et billedbehandlingsprogram.

Firmaet på sin side hævede at der var skabt et helt nyt værk, som bare var inspireret af kunstnerens værk, men retten i Ålborg gav altså COPY-DAN Billedkunst medhold i, at virksomheden havde krænket en kunstners ophavsret.

Læs mere i Orienteringsbrevet COPY-IN, 6.12.05

CopyDan på nettet
Ophavsretten som tegneserie

DR/skole.dk

Præsentation i Mediateket tirsdag 6. dec. 2005 - on line referat

- på skole.dk findes p.t ca. 14.0000 lyd- og filmklip, alle ca. af 1-2 min. varighed. Alle klip er fra udsendelser, der har været sendt i DR. Alle klip er indekserede.



Hvad kan vi bruge DR/Skole til - tematisk arbejde ud fra et tema:

Indgang via www.dr.dk/skole til venstre ses en emneopdelt brugerfalde. Klik f. eks. på emnet Historie, en lille menu foldes ud. Vælg tema og klik f. eks. på 1950´erne, der giver adgang til en materialesamling om 1950´erne. Linket til vejledning fortæller baggrunden bag temaet.

De små filmklip samme sted fører os tilbage i film- og lydarkiverne. Vi kikkede på nogle af smagsprøverne fra 1950´erne, reklamer for...

Vi dykker ned i temaet mad og indkøb omkring 1950´erne. Alt er opbygget omkring samme ramme med en lærervejledning, elevvejledning og nogle opgaver. Dvs. hv-spørgsmål m.v. alt refererer til filmklip og lydklip.

Derefter så vi på temaet politiske partier, der lå inde med de seneste nye klip fra kommunalvalget i november.

Hvad kan vi bruge DR/Skole til - som et opslagsværk:

Det er muligt at søge via søgeagenten - vi forsøgte med doping / Riis / cykelsport. De medieklip man finder undervejs kan gemmes i en mappe (oprettes som individuel mappe under mine medier). Link til enkelte klip kan gemmes i et word-dokument eller sendes som en e-mail til de samarbejdspartnere man har. Selve adgangen til filmklippet kræver adgang til skole.dk (skolekom brugerid og pasord). Flere brugere kan have adgang til samme mappe. Dvs. at underviseren kan oprette en mediemappe med klip til de studerende.

Man må ikke downloade og klippe i de lyd- og filmklip, der findes på skole.dk

Hvad kan vi bruge DR/Skole til - interaktive aktiviter:
Det er muligt at lave små historiefortællinger vha. film- eller lydklip. Der lægger en række skabeloner man kan vælge mellem og bygge videre på.

Internt Digital videoredigeringskursus 2006

Vi holder et kort videoredigeringskursus med programmet Pinnacle Studie 9 i Mediateket lokale E100. Kurset holdes over 3 X 3 timer på datoerne 01.02., 08.02., 22.08 klokken 13.00 til 16.00.
Kurset er ”ren teknik”. Vi vil altså ikke bruge tid på diverse teorier om storyboards og lignende ud over det, som programmet lægger op til. Kurset vil heller ikke indeholde brugen af videokameraet. Her må du prøve dig frem og spørge i Mediateket, når du låner kameraet. Vi vil dog lige komme ind på hvordan man ”renser” en DVD efter brug, så den er klar til næste bruger. Husk at se efter om der sidder en disk i kameraet, før du tager det med.

Kurset vil indeholde hovedtrækkene:

- Hent video fra kilde (Mini-DVD’en)

  • Rediger video
  • Indsæt scener
  • Klip i start, slutning og midt i scener
  • Ombytning af scener
  • Sceneovergange
  • Tekster i starten og slutningen af videoen
  • Indsæt anden lyd i videoen end den, der er optaget sammen med billederne

Udgiv video

  • Videoformater til forskellige formål
  • Det færdige resultat kan ligge på en cd

Du skal medbringe en videooptagelse på ca. et kvarters længde på en mini-DVD.
Mini-DVD’en sidder i videokameraet. Efter brug, tager du DVD’en ud af kameraet. Pas godt på den. Den tåler ikke fedtede fingre. DVD’en skal afleveres igen efter kurset. Hvis du gerne vil gem-me råfilmen, kan den spilles over på en almindelig DVD/CD. Når du afleverer kameraet, og har ta-get DVD-disken ud, skal du henvende dig i it afdelingen for at få en ny DVD til kameraet således, at det er klar til den næste låner.

Kameraerne kan lånes i højst 2 dage. Du skal skrive dig på udlånslisten i mappen i Mediateket. Hvis der kommer en del personer med på kurset, kan der blive rift om dem. Gå og tænk over hvad du vil optage og lån det i god tid. Alle kan ikke have det med hjem i juleferien!!

Hvis du har spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte Åge Monrad.

mandag, december 05, 2005

Delt dokument på nettet

Writey er et gratis sted på nettet, hvor man kan dele dokumenter, dvs. være flere om at skrive på den samme tekst.
Du kan:
- Uploade Word dokumenter, HTML eller .txt dokumenter eller skrive en ny tekst
- Lave simpel formatering (skrifttype, skriftstørrelse, fed osv.)
- Invitere andre (pr. email) til at dele dine dokumenter - dvs. skrive med på dokumenterne
- Se alle forudgående versioner af dokumenterne og vende tilbage til en tidligere version, hvis du ønsker det
- Offentliggøre dokumenterne eller gøre dem tilgængelige for personer, du vælger at tildele adgang
- Downloade dokumenter til din harddisk i Word, HTML eller zippede
- Poste dine dokumenter til en blog

Man kan ikke skrive samtidig, men man kan man se, om der en anden i gruppen, der aktuelt skriver på dokumentet, og man derfor må vente til den anden er færdig og har gemt.
















Ingenøren skriver om Writly