fredag, oktober 09, 2009

"At skabe sig", en konference om portfolio

Knowledgelab afholder en konference, "At skabe sig" d. 2. og 3. november 2009 på Syddansk Universitet.
Konferencen henvender sig til lærere, studerende og professionelle indenfor social- og sundhedsområdet.

"Mappe, logbog, dagbog, weblog - kært barn har mange navne. Under begrebet portfolio samles en masse forskellige praksisser, der grundlæggende handler om, at brugeren selv kommer til orde. Den studerende, patienten, borgeren får mulighed for selv at beskrive sin situation. Fordelen er, at det bliver meningsfuldt for den enkelte at være i et forløb,enten som lærende eller i behandling."
"Læs mere om konferencen her.

onsdag, september 02, 2009

FLUID program for sæsonen 2009 – 2010

19. november 2009 sætter vi fokus på alle de UNDERVISNINGSMATERIALER, som er udviklet rundt omkring hos jer, jeres kollegaer, konkurrenter og andet godtfolk. Materialer, der ligger gratis til download og kan bruges i undervisningen direkte. Kom og vis hvad du har og godt vil dele, og bliv inspireret.

Konferencen foregår på Trinity Hotel og Konferencecenter i Fredericia.

10. marts 2010 bliver temaet PERVASIVE LEARNING. Pervasive learning giver mulighed for at anvende ny teknologi til at tilbyde læring i kontekst, med teknologien indlejret i genstande, eller baseret på positioneringsteknologier. Seminaret vil dels give et overblik over hvad pervasive learning er, dels give nogle eksempler på pervasive learning, f.eks. gennem spil og positioneringsteknologier

3. og 4. juni 2010 bliver der holdt generalforsamling og konference i København. Temaet for konferencen ligger ikke helt fast endnu, men sandsynligvis bliver fokus hvordan TEKNOLOGIEN kan styrke undervisningen i de videregående uddannelser. Den 4. juni bliver der arrangeret en tur i lighed med foregående års studieture rundt i København.

Bestyrelsen arbejder også med et gå-hjem møde om e-gadgets… mere om dette følger.

Hvis der er nogle blandt medlemmerne som har lyst til at komme med forslag til konferencerne, er dette meget velkomment på fluid@fluid.dk


UC Syd er medlem FLUID. Det betyder, at du som medarbejder ved UC Syd kan deltage med rabat i FLUIDs arrangementer samt få FLUIDs nyhedsbrev sendt som mail.
Yderligere oplysninger om vort medlemsskab af FLUID fås hos Lis Faurholt, lfa@ucsyd.dk

mandag, februar 09, 2009

Hvorfor it i uddannelsessystemet?

Fredag d. 6. marts 2009 kl. 14.00- 15.00: Tiltrædelsesforelæsning
Institut for Informations- og Medievidenskab
ved Professor Helle Mathiasen
Det Store Auditorium, IT-Huset (INCUBA Science Park),
Åbogade 15, 8200 Århus N
Læs mere her

mandag, januar 19, 2009

Rapport om it i undervisningen på skoler og gymnasier.

Trods milliard-tilskud de sidste otte år er it i undervisningen ikke slået igennem på skoler og gymnasier var denne weekends nyhed. I Politiken gav undersøgelsen anledning til overskriften: "It-udstyr for millioner samler støv på skolerne."

Politiken refererer fra undersøgelsen, at i folkeskolens 8. klasse og gymnasiernes 2. g'er anvender 52% af dansklærerne og 77% af matematiklærerne aldrig hjemmesider i undervisningen og andelen af ikke-brugere af web 2.0 tjenester, f.eks. blogs, wikis og fildelingstjenester er på 89 og 99%.

Den nye undersøgelse om, der er foretaget af det nationale forskningscenter DREAM og Læremiddel.dk - Nationalt videncenter for læremidler i samarbejde med analysebureauet Zapera kan hentes her.

I Politikens forsideartikel beretter Hjørring seminarium at kun 5-6 studerende på en årgang fuldfører it-pædagogisk kørekort.

Vi med en god fornemmelse på University College Syd, hvor alle studerende de sidste 2 år har taget it-pædagogisk kørekort på første årgang på seminariet, og hvor underviserne har fået tilbudt vejledning og support i en bred vifte af web 2.0 tjenester siden 2006. Men det kan nu godt ærgre os, at det er de dårlige nyheder, der er de gode historier!