Trods milliard-tilskud de sidste otte år er it i undervisningen ikke slået igennem på skoler og gymnasier var denne weekends nyhed. I Politiken gav undersøgelsen anledning til overskriften: "It-udstyr for millioner samler støv på skolerne."
Politiken refererer fra undersøgelsen, at i folkeskolens 8. klasse og gymnasiernes 2. g'er anvender 52% af dansklærerne og 77% af matematiklærerne aldrig hjemmesider i undervisningen og andelen af ikke-brugere af web 2.0 tjenester, f.eks. blogs, wikis og fildelingstjenester er på 89 og 99%.
I Politikens forsideartikel beretter Hjørring seminarium at kun 5-6 studerende på en årgang fuldfører it-pædagogisk kørekort.
Vi med en god fornemmelse på University College Syd, hvor alle studerende de sidste 2 år har taget it-pædagogisk kørekort på første årgang på seminariet, og hvor underviserne har fået tilbudt vejledning og support i en bred vifte af web 2.0 tjenester siden 2006. Men det kan nu godt ærgre os, at det er de dårlige nyheder, der er de gode historier!