Så har vi fået kunst på væggene i Mediateket. Rummet virker helt anderledes nu :-)
Vi har købt seks forskellige kunstværker som danner en sammenhængene serie. Billederne er af Tove Dehn (billedkunstner, multimedierdesigner m.v.). Har man ikke lige tid eller mulighed for at bevæge sig over/ned i Mediateket kan de også ses på Tove Dehns hjemmeside under grafik 1.
onsdag, oktober 26, 2005
Billeder på væggene
Indsendt af Hanne kl. 3:15 PM
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Vi har fået en pressemeddelelse fra Tove Dehn, hvor det bl.a. fortælles at:
Hun er uddannet på Kunstakademiet i København 1972-1977 under professor Wilhelm Freddie samt gæsteprofessorerne Arthur Køpke og Svend Dalsgaard. Tove Dehn fortsatte sin uddannelse på Skolen for Kunstpædagogik 1977-1979 under ledelse af professor Helge Bertram.
Tove Dehn har gennem årerne benyttet tegning, maleri og grafik som kunstnerisk udtryksmiddel. I de senere år har hun skiftet blyant, tryksværte og maling ud med ny teknologi. Her kombinerer hun sin store viden om billeder til nogle collageagtige billedudtryk.
Collageelementerne er ofte fra astronomien eller solsystemsfysikken, eller de kan være "udklip" fra fx tidsskrifter eller postkort eller fra familiealbummet. Ofte er det hendes egne fotos, der benyttes i lag-på-lag teknikker eller kraftige grafiske manipulationer sammen med de indsamlede billedelementer.
Udvalgte udstillingssteder:
Den Permanente, Charlottenborg, Panuminstituttet, Den Danske Bank, Danmarks Tekniske Universitet, Kunstbibliotekerne (Lyngby og Gladsaxe), Galleri Sulegaarden (Assens), Parken i København, Sognegården, Jægersborg kirke, Ordrup kirke, Thorasminde (Gladsaxe Kunstforening), Cobra-rummet ved Sopienholm, Bagsværd Kirke, Den gamle Stadion (Hirtshals), Nordsømusset (Hirtshals), Antique & Art (Tyskland).
Send en kommentar