onsdag, april 25, 2007

Det gyldne snit 2007

Priskåringen af video til undervisning og formidling, Det gyldne snit 2007 inviterer til årets til konkurrence om innovativ brug af video i undervisning og formidling.

Kåringen er åben for alle, der interesserer sig for brug af video i undervisnings- og forskningssammenhænge. Det centrale er, at produktionerne kan indgå i en læringsmæssig kontekst.
Sidste frist for tilmelding er den 15. september. Det er gratis at deltage.

Det gyldne snits repræsentant, Helle Meldgaard skriver således:

Som tiden går, er det ikke blevet mindre aktuelt at se, hvordan andre anvender levende billeder og lyd i deres faglige sammenhænge. I dag stiller de lærende indenfor hele uddannelsesområdet krav om, at levende billeder og lyd indgår i undervisnings- og formidlingsmæssige sammenhænge. Det udfordrer til pædagogisk og didaktisk nytænkning.
For at fremme denne nytænkning og give inspiration vil juryen i år uddele en række priser, der fremhæver forskellige kvalitative og innovative aspekter ved anvendelse af videomediet inden for undervisning og formidling. Send meget gerne invitationen videre ud i dit netværk til hvem det måtte interessere.
Kåringen er åben for alle, der interesserer sig for brug af video i undervisnings- og forskningssammenhænge. Det centrale er, at produktionerne kan indgå i en læringsmæssig kontekst.
- og kontakt mig gerne hvis du har spørgsmål.
Bedste hilsener
på Det gyldne Snits vegne
Helle Meldgaard (helle.meldgaard@uni-c.dk)


Læs mere om konkurrencen og se de foregående års vindere på Det gyldne snits website.

Ingen kommentarer: