fredag, september 16, 2005

Så går vi i luften for alvor

Mediateket har nu stået åbent for underviserne siden 1. sept.

I dag, 16. sept. 2005, sker den offecielle indvielse af det flotte og udstyrsrige arbejds- og forberedelsessted for underviserne.

Ikke alt udstyr er endnu på plads, der mangler nogle småting, blandt nogle gode stole omkring bordet og udsmykning af de hvide vægge. Men ellers er det meste helt klart til brug og bliver forhåbentligt hurtigt et eksperimentarium for IKT.

Frem til den 31. okt. vil der mandag - torsdag fra 7.30 til 17.00 og fredag kl. 7.30 til 14.00 altid være en fra IT- og projektafd. i Mediateket. Perioden frem til og med den 31. okt. vil være en undersøgelsesperiode, hvor vi fra IT- og projektafd. vil søge at afdække behovet for support i Mediateket. Vi vil fremover dagligt skrive i weblogen og håber på et væld af kommentarer til den daglige brug.

2 kommentarer:

Hanne sagde ...

Først var der seks, så otte og til sidst en ret pæn flok til vores lille indvielse. Der blev holdt taler og optaget video m.v. Og da vi først gik i gang med at nyde et glas vin i dagens anledning blev vi endnu flere ;-)

Alle fremmødte havde gode ideer til, hvad de ville i gang med at eksperimentere med i Mediateket. Så vi tror på nogle spændende og travle uger fremover.

Hanne sagde ...

lækkert - så bliver du måske vores første superbruger :-) som kollegaerne kan kikke over skulderen.